USKIK

Kom og skab dig! Event-hold for unge mellem 14-25 år.

Vil du være med til at skabe en eksplosion af en åbningsevent, der kan fyre op under det nye Unge- og Kulturcenter på Krudtværksområdet i Frederiksværk?

Har du en projektmager i maven, eller drømmer du om at skabe din egen event sammen med andre? Så kom og vær med på vores eventhold, hvor du kan sætte dine kreative idéer i spil sammen med andre unge. Kan du skrue en video sammen, er du til skuespil og performance, spiller du musik, kan du noget med rum og udsmykning, eller har du andre talenter eller idéer, der kan bidrage til eventen, så er eventholdet også stedet for dig.

Vi inviterer til workshop og idé-camp den 16. september fra 12-17, hvor vi smider pizza på bordet og idéudvikler i fællesskab. Målet er klart; Unge- og Kulturcentret skal skydes ud over rampen med et brag! Sammen med projektleder Simon H. Hansen skal eventholdet plalægge en fantastisk fest fuld af overraskelser. Du skal ikke kunne noget særligt for at være med - bare du har lyst til at skabe og afprøve din kreativitet sammen med andre unge.

Info

Hvad: Eventhold for unge mellem 14 - 25 år

Hvornår: Der afholdes workshop og idé-camp lørdag d. 16. september fra 12.00 - 17.00. Efterfølgende workshops planlægges løbende med udgangspunkt i jeres idéer og ønsker.

Hvornår: Selve eventen afvikles den 25. november 2017

Arrangør: Projektleder Simon H. Hansen - scenekunstner, musiker, projektmager og kulturentreprenør.

 

Tilmeld dig hold

 

Ungdomsskolen

 

Undervisningstilbud

 

Tilmelding

 

Kalender