Tryk-værksted

Tryk-værksted! Hver onsdag kl.16-18

 

Her kan du prøve kræfter af med forskellige former for trykteknikker, som du bl.a. kan bruge på en T-shirt, på en pude, som en plakat eller som et sejt Street-Art tryk. Mulighederne er mange. Du bliver sat ind i de forskellige former for trykteknikker, og jeg vil guide jer i at lave egne designs, tegnet i hånden eller ex fotograferet, hvor der derefter er mulighed for redigering på computeren vha. simple teknikker. Du kan også bruge allerede eksisterende motiver/figurer, så her kan alle være med.

Du vil lære hvordan man overføre et fotografiske motiv på en trykramme, og hvordan du på en nem måde kan lave din egen ramme, der kan genbruges rigtig mange gange. På tekstiler kan der bl.a. trykkes svulmetryk, guld, glimmer og neonfolietryk. På dette hold kan du sætte fantasien løs, lære et håndværk og lave skønne ting sammen med dine venner til eget brug, gaver mm.

Har du lyst til at være med til at skabe et fedt værksted, kreere flotte personlige ting og   samtidig hygge med dine venner, så duk op om onsdagen. Jeg glæder mig til at møde dig.

 

Underviser: Camilla Grell