Referat Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Onsdag  d. 29. August 2018 kl. 16:45 - 19.15

i Brandstationen

 

Medlemmer af Ungdomsskolebestyrelsen:

Frederik Germann Møller Pedersen

Byrådsmedlem - formand

Kirsten A. Lauritsen

Byrådsmedlem - næstformand

Rolf Møller Hansen

Organisationerne

Sanne Falther Svanekilde

Skolebestyrelserne

Per Rudbeck

Medarbejderrepræsentant

Lone Kofoed

Medarbejderrepræsentant

Lars Schytte Larsen

Foreningerne

Simone Hansen

Elevrepræsentant

Hamza Zamann

Elevrepræsentant

 

Nina Wittendorff Pedersen

Leder af Unge- og Kulturcentret

 

 

Mødedeltagere uden stemmeret deltager ad hoc:
 

Birgit Danekilde

Daglig leder af Ungdomsskolen og Fritidsungdomsklubberne

Peter Rohde

Daglig leder af 10. klasse center

 Fraværende: Rolf Møller Hansen, Kirsten Lauritsen, Lars Schytt Larsen

 

Dagsorden:
 

 

Godkendelse af referat og godkendelse af dagsorden samt punkter til eventuelt
Referat godkendt
Dagsorden godkendt
Punkt: Euforiserende stoffer, som tages op under eventuelt.
Ungdomsskoleplanen bliver et punkt, når budget 2019 kendes – ligeså med bestyrelseskursus.
Ungemedlemmerne er med til pkt. 9.


 

 

Information fra formanden:
- Kommunens økonomiske situation.

  Der skal findes ca. 70 millioner til budget 19 og overslagsårene.
- UKC puljen.
  Formanden har stemt nej til solafskærmning, som skulle tages af puljen til anlæg.
  Dette for at følge sin partilinje.
 

 

Information fra ledelsen:
- Aktiv sommer
364 registrerede brugere (der har været hold, hvor der kom flere, men de er ikke registrerede).
Der kom ikke det ønskede antal i klubtiden. Der har ikke været hærværk i sommer, det tages som en succes af personalet. Der var flere elever fra holdene, som blev i klubben.
Enkelte hold blev aflyst pga. for få deltagere.
Orienteret om en god tur til ødegård i Sverige. Turen havde også et socialt sigte, hvilket havde en positiv påvirkning på nogle af deltagerne.
- Orienteret om turen til Bornholm.
Turene over flere dage har været positivt for de unge, som ikke har mulighed for at holde ferie. Det gode vejr var både ven og fjende. Nogle unge blev på stranden.

- Musikskolen
390 elever er tilmeldt – og der forventes op til 450 elever. Undervisningen startet 27/8.
Lederstillingen er af budgetmæssige årsager holdt tilbage. Indgår i den politiske budgetlægning.

- Personalenyt
Mindeord for klubmedarbejder Lars Myndal, som afgik ved døden i juli.
Orienteret om klubbens start og enkelte personalers opgaver. Der er nu et samarbejde mellem personale i klub og Ti´eren.
 

 

Information fra Fælles Elevråd og Ungerådet:
A:
Visionssejlads med legeskibet. Forslag til årshjul for aktiviteter.
Orienteret om årshjul.
Ungerådet vil holde møde med Handicaprådet og vil besøge skolerne. Deltager i De unges Folkemøde 7/9.
Vil besøge Grønt Råd. Ønsker mere rent på strandende.
Deltager i Visionssejlads.
Vil lægge unge profiler ud på de sociale medier. Facebook – ”Ungerådet Halsnæs” og Instagram ”ungeraadethalsnaes”

Ros til ungerådet for arbejdet og ihærdighed.
Inviteret til møde med udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati den 20/9.
Der kommer en officiel invitation ud til visionssejladsen med legeskibet. Det er den 12/9. Forslag kl. 17 i Hundested.

 

 

Opfølgning på nye vedtægter for bestyrelsen.
Bestyrelsen drøftede på sidste møde oplæg til nye vedtægter. Oplægget til nye vedtægter er fremsendt til Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud for endelig godkendelse på september mødet.
MED-udvalget har udarbejdet et høringssvar.
Bilag: Høringssvar

Hørringssvaret blev taget til efterretning, med en enkelt kommentar om, at det var mange år siden, at der har siddet politikkere i skole og dagtilbudsbestyrelserne. Som det fremstod i teksten kunne det opfattes, som om at det var en nylig beslutning.  

 

Status byggeri og udeområdet.
A: Værksted

Træværksted er ved at være klar. Udsugningsanlæg flyttet fra Kregme Skole. Alarmer skal sættes op – der afventes beslutning om, hvor udgiften skal dækkes. Der arbejdes med sikkerhedsgitter for vinduer og døre til værktøjsrum.

B: Brandstationen
Der er problemer med opvaskemaskinen. Der arbejdes på sagen. Projekter og lysbomme sættes op.
Dårligt indeklima i tårnværelset, der søges om at få etableret et vindue.
Der arbejdes på at få renoveret tagterrassen pga. fugt.
Der er en kloaklugt, der arbejdes med at udbedre dette.
 
C: Stålsat by

Officiel åbning af området er blevet udsat, der repareres stadig på enkelte fejl. Der er kommet græs på arealet. Der sås en anden græstype på volden/bunkers.
Der arbejdes med parkeringsforholdene + skilte. Der køres meget stærkt på Syrevej.
De 200.000 kr., som var tildelt af Real Dania midlerne til de unge til udeområderne, er taget til asfalt på for pladsen, da der ikke var midler til asfalten.
 

 

Status og prioritering af aktiviteter for skoleår 2018/2019 og andre aktiviteter i Unge- og Kulturcentret:
A: Nyt Magasin – bilag sendt elektronisk

Der er 46 tilbud i kataloget. Der er udsendt en pressemeddelelse. Der er specielt fokus på pigeaktiviteter og musiske - kreative aktiviteter med udgangspunkt i huset.
Når der er kommet tilmeldinger, kan der være aktiviteter, som ikke tilbydes pga. for få tilmeldinger. Her vil ske en prioritering.
Kataloget vil blive præsenteret på skolerne.
Web-udgave sendes til skolerne den 3. september 2018. Der kan tilmeldes på hjemmesiden. UKC deltager i skolernes forældremøder så vidt vi bliver inviteret.

B: Ti’eren
Har været på studie-/introtur til Prag. Fantastisk tur.
50 tilmeldte + 13 i IK-klassen og 11 i 10-A. Der forventes flere elever i løbet af september og oktober, som kommer fra de andre uddannelsesinstitutioner.
Startet på almenuger nu med undervisning, linje- og valgfag.
Skal den 5/9-2018 deltage i DR’s program ”I sandhedens tjeneste”. Har udarbejdet tre små film, som er sendt til DR.

C: Billedskolen og kulturprojekter
Billedskolen kører i Hundested, Magleblik og i UKC.
Har deltaget i forskellige kulturprojekter og skal deltage ved Krudtværksmarkedsdagen den 8/9-2018, hvor der er fernisering.

 

 

Orientering om arbejdet med GDPR/persondataforordningen.
A: Overblik og konsekvenser- bilag over processen

Orienteret om proces og arbejdet.
Alle ansatte fået en sikkermailadresse.
Der arbejdes nu i lukkede systemer.
Ti’eren arbejder i EasyIQ, som er et sikkert system.

B. Bestyrelsen underskriver samtykke – bilag udleveres på mødet
Udleveret til medlemmerne, der arbejdes på at tilrette erklæringen.

 

Budget 2018.
A: Status regnskab

Orienteret om 2018, hvor der reduceres i pulje, anlægspuljen og reduceret på lederstilling, hvor der har været fælles leder på Ti’eren og Musikskolen. Der er arbejdet på, at UKC som fælles område overholder budgettet.

B: Puljeansøgning
Orienteret om den politiske beslutning vedrørende puljeansøgninger. Driftspuljen forventes reduceret med 178.000 kr. og anlægspuljen med 120.000 kr. Driftspuljen er i 2018 på 777.000 kr. og anlægspuljen på 400.000 kr. Byrådet beslutter ansøgning til anlægspuljen ved møde medio september. Bestyrelsen står uforstående over for de administrative procedurer og selve sagsbehandlingen af UKC`s puljemidler.

C: Kommunens økonomiske situation og budgetprocessen 2019
Orienteret om budgetproces. Hvis der er behov for ekstra møde, da indkaldes. Drøftet, at hele UKC’s område er forebyggende – hvilket må fortælles opefter. Drøftet, at der må arbejdes hen mod, at bestyrelsen bliver bestemmende over puljen, når byrådet har tildelt denne til UKC.
 

 

Næste møde:
19. september 2018

Mødet vil slutte 18.30, således at det er muligt at deltage i borgermødet om budgettet i Gjethuset kl. 19.00.

 

  Eventuelt
Euforiserende stoffer
Der har været foredrag om stoffer på Hundested Skole. Sanne Svankilde anbefaler, at foredraget også holdes for Tieren.