Referat Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Tirsdag d. 19. september 2017, kl. 17.00 – 19.30

i Havtornen

 

Medlemmer af Ungdomsskolebestyrelsen:

Formand Henrik Tolstrup Nielsen

Foreningerne

Mette Kjerulf-Jensen

Byrådsmedlem

Kirsten A. Lauritsen

Byrådsmedlem

Rolf Møller Hansen

Organisationerne afbud

Sanne Falther Svanekilde

Skolebestyrelserne afbud

Lene Japsen

Medarbejderrepræsentant

Per Rudbeck

Medarbejderrepræsentant- Stedfortræder

 

Nina Wittendorff Pedersen

Leder af Unge- og Kulturcentret

 

 

Mødedeltagere uden stemmeret deltager ad hoc:
 

Birgit Danekilde

Leder af klubberne

Peter Rohde

Leder af 10. klasse Center fremmødet kl. 19.20

 

 

 

Dagsorden:
 

 

Godkendelse af referat og godkendelse af dagsorden samt punkter til eventuelt. Godkendt

 

 

Information fra Formanden: Formanden deltog ved borgmesterens budgetmøde med borgerne den 18. september 2017. Her påpegede formanden, at der lå en besparelse på 400.000 på UKC, og med en besparelse på Tieren er det på ca. 700.000 reelt.
Formanden vil gerne have et formandsmøde med musikskolebestyrelsens formand Tanja Hollerup, hvor også leder Nina Wittendorff deltager.

 

 

 

Information fra ledelsen til kort drøftelse og sparring:

Opfølgning på § 17. stk. 4  Mødet finder sted den 20/9. Der forventes udarbejdet manifest. Det er udvalgets sidste møde.

Start af visionsproces
Processen stoppet på baggrund af musikskoleleders ophør. Forventes gennemført på et senere tidspunkt.

Etablering af ungeråd
Startes til januar 2018 hvor Brandstationen er klar. Der blev stillet spørgsmål til, at de 200.000 til de unge omkring udeområder Brandstation bliver koblet til Ungerådet.
Nina vil bringe dette i spil ved § 17 stk. 4 udvalgets møde den 20/9-17.

Ny hjemmeside/fælles portal
Er under udarbejdelse. Administrativ konsulent i musikskolen/Tieren, Vivi Svane, er webmaster.
Forventes snart at være i luften.
Der arbejdes også med en kommunikationsstrategi.
 
Antimobbepolitik
Der er startet et udvalgsarbejde, som snart kommer med et oplæg. Oplægget fremlægges derefter i personalegrupperne.
Kommer senere til godkendelse i bestyrelsen.
 
Musikskoleleders fratrædelse

Fratræder den 31. december 2017. Henrik Simonsen har sendt et opsigelsesbrev til musikskolebestyrelsen og dermed byråd og borgmester.
Spurgt til Shortstoriesprojektet. Det forventes, at projektet ikke gennemføres i den ansøgte form. Der er ikke kommet midler fra de ansøgte fonde. Nina Wittendorff melder snarest ud.

 

 

 

Budget 2018 - 2021. Information og drøftelse.
Det besluttes, hvordan der udarbejdes høringssvar. Mail med link til budget er fremsendt.

Lagt op til reduktion i puljen i alle overslagsårene.
Centralisering af modtageklasser for flygtninge, mens andre migranter f.eks. EU-borgere straks placeres i klasserne.
Derudover ligger der et forslag på 75.000 i reduktion på administration.
Også forslag om reduktion/anden organisering af ”Aktiv Sommer” og nedlæggelse af Billedskolen. De sidste tre reduktionsforslag er ikke med i borgmesterens oplæg.
Der pågår nu politiske forhandlinger om budgettet. Endeligt budget vedtages den 12. oktober 2017.
Der blev spurgt til, om der udarbejdes fælles høringssvar med MED-udvalget. Det lægger MED-udvalget ikke op til i indeværende år. Men der kan sagtens være fælles områder der sendes svar på.
Høringssvar skal afleveres senest den 28/9.

Input til høringssvar:
Puljen:
Beløbet findes mærkeligt og størrelsen af beløbet især ubegrundet. Der er også lagt driftsudgifter i puljen, som er med i overslagsårene bla. til IT til Ti klasserne. Dette betyder også, at der reduceres  i muligheden for at lave nye tiltag. Der skal også arbejdes pædagogisk med Regnbuen i Hundested. Bestyrelsen forslår,  at reduktionen på de 400.000 kr. kan flyttes til anlæg, således at puljens samlede størrelse bevares, men med fastlagte midler, til anlæg og til driftsudgifter.
Bestyrelsen påpeger at reduktionen giver en begrænsning, også i det forebyggende arbejde, da der skal holdes åbent i et stort center med tilhørende udeområde, og at det vil være vanskeligt at søge personale resurser i puljen, når den er båndlagt til drift og anlæg.

 

 

Centralisering af modtageklasser: Svært for elever der har status som migranter fra 15-19 år at indgå direkte i en klasse. Bestyrelsen spørger ind til, om man kan opdele de unge efter status og ikke efter de undervisningsbehov de har. Integration for store flygtningeelever forventes at være besværlig og med dårligere faglige resultater for de unge. Folkeskolerne har mange inklusionsopgaver at arbejde med, dette giver en yderligere problematik i integrationen og i forhold til at støtte de unge i at komme videre i uddannelse. Bestyrelsen ønsker at bevare en udvidet modtageklasse i UKC efter bekendtgørelsen. I UKC kan der skrues op/ned på de forskellige tilbud f.eks. ekstra engelsk, dansk, matematik, praktik,  24/7.


Der udarbejdes et oplæg, som rundsendes til medlemmerne til kommentering.

 

 

Evaluering af Aktiv Sommer
Her redegøres for sommeren generelt, budget, tilmelding, og der ønskes en drøftelse af tilbuddet næste år.

Udarbejdet en opgørelse, som er rundsendt til udvalget. Nedgang i antallet af deltagere. Der har ikke været tæt opfølgning i foreningerne i år. Sidste år var der en projektansat til denne opgave i forbindelse med Multisport. I år 31 aktiviteter mod 34 i 2016.
I år deltog 335 mod 647 i 2016. Vandaktiviteterne på stranden er ikke med i optællingen i år, da deltagerne kunne komme og gå efter behov.
Det regnfulde sommervejr har også spillet ind.
På baggrund af hærværk i klub Hulen i sommer, må der tænkes et åbent opholdssted næste sommer. Dette er dog tungt på personaleresurserne.

 

 

Ungdomsskole sæson 17/18
Information og drøftelse af program for sæsonen17/18 herunder valgfag. Bilag Unge Magasin er udsendt til information.

Programmet har et meget større udbud. Der udbydes ny ”unge camp”, to steder, hvor mange hold samles et sted på en dag.
Valgfag, hvor eleverne tager et ungdomsskolefag i stedet for skolernes egne valgfag er ikke godt modtaget i år.
Når Brandstationen åbnes tænkes også i ”unge camp”-tanken.
Ros til programmet både indhold og design.
 

 

 

10. årgang
Information og drøftelse af start 10. årgang, herunder information om 10-A udvidelse.

Startet fint - har samme elevantal nu, som sidste år - 84 elever pt. Lidt færre elever på almentieren. 10-A er udvidet fra 8 til 12 elever med vippemodel til 14 elever. Har givet flere resurser.

 

Anvendelse af Puljen
IT til Ti- klasserne, ansøgning i pipeline, administrativt tilbagehold på 400.000 kr.

Der er leaset 70 PC-ere, pro book, til Tieren. Forventes leveret uge 40. Service og forsikringsaftale, således at PC-erne ombyttes ved skader. Der betales derudover 50.000 om året til IT-afdelingen for support lig den, som skolerne har.
Der er ved at blive udarbejdet medielæringsstrategi for hele UKC.

Ansøgninger til puljen afventes, da alle midler er båndlagt i indeværende år. Skaterhallen har behov for midler til vedligehold.

Orienteret om administrativt tilbagehold, som kommer tilbage, hvis de ikke skal dække andre ”huller” kommunalt.

 

 

Unge og Kulturcenteret i Krudtværket
Status og information om byggeri, indretning og forslag til åbningsaktiviteter. Information om udeområdet.

Det går fint, tidsplanen lidt bagud. Åbning forventes først i november. Åbningen vil nok ikke blive med hele første sal helt færdig. Lidt problematisk med eSport, som kommer til at ligge på 1. sal.
Der er bestilt møbler til administration, multirum, café, musikrum, eSport, osv. Der har været afholdt workshop med arkitekt om møbler til de unge, hvor de unge på værksted og designlinjen i Tieren laver møblerne – hen mod pallemøbler og design på vægge.
Der er inviteret til rundvisning på byggepladsen for bestyrelsen den 26/9 kl. 16.
Plan for scenerummet er også klar inkl. IT-baseret lyd, video- og lysanlæg.

Glarmesterhuset ikke kommet i udbud endnu, derfor forventes dette først klar til foråret. Metal værksted i det lille hus ved siden af.

Stålsat by-projektet har udarbejdet tegninger for udearealerne, som hænger sammen med hele området inkl. belysning. Der bliver multibane ved plads mellem gulvfirma og huset, hvor kampvognen V3 står. Det er en ny plads som etableres.

Åbningsfestligheder et steelbigband er i tankerne.

Der bliver parkering til cykler og knallerter. Al anden parkering ved rådhusets p-plads.

 

Etablering af UKC- cafe i Hundested.  
Beslutning vedr. åbningstid – godkendelse af plan- bilag udarbejdet fra sidste møde.
Der arbejdes efter den udsendte plan, som er godkendt af chef for BUL.
Bestyrelsen godkender planen

 

Næste møde den 2. november 2017
Det sidste møde i denne bestyrelse- evaluering af bestyrelsesarbejdet og en snak om håb for fremtiden.

Der er dialogmøde på BUL-området samme dag.
Vi mødes kl. 17, der er spisning ved mødet, og deltager efterfølgende i dialogmødet fra kl. 19.

 

Eventuelt.  
Nina Wittendorf gennemgik plancherne, som viser indretning Brandstationen.

 

 

Mødet sluttede kl. 19.45

Ungdomsskolen

 

Undervisningstilbud

 

Tilmelding

 

Kalender