UNGDOMSKLUBBEN I FREDERIKSVÆRK

HULEN HAR SIT EGET HUS SOM LIGGER PÅ VALSEVÆRKSTRÆDE 5

Klubben er åben for alle fra 6. klasse og til du er fyldt 18 år.

Du er velkommen fra mandag til torsdag kl. 14.00 - kl. 21.00.

Klubben er et samlingssted for unge i Halsnæs, og fungerer som knudepunkt for Gadeteam, Stjernerne, International Klasse og Klubambassadørerne. Det er her du kan hænge ud med vennerne og det er her du kan snakke om alt.

Fakta og info

Klubben er gratis
Tid: Mandag - Torsdag kl. 14.00 - kl. 21.00
Hvem: Fra 6. klasse til 18 år
Adresse: Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk
Telefon: 47 72 15 04 
Facebook:  Ungdomsklubben i Halsnæs

DET KOSTER IKKE NOGET AT KOMME I KLUBBEN

I klubben er der et super godt fællesskab og altid nogen at være sammen med  Vi spiller basket eller "tyr"og fodbold i gården. Vi har billiard og bordfodbold på førstesal og de unge har planer om at bygge om, så der bliver et hyggeligt spillerum med pallesofaer, PlayStation og computer. Der er medbestemmelse i klubben, men det forpligter, så skal der ske noget -  må man selv deltage, men så er næsten alt også muligt. I stuen har vi café og fællesrum hvor der snik-snakkes og høres musik. 

Vi taler om alt - hvadsomhelst - nogen råber højere end andre, men det er sjovt at være med eller bare se på og Zenia eller en af de andre voksne, er altid klar med en sjov kommentar eller et godt råd.

Klub Café

Klub Café
Victoria

Victoria går i 6. klasse og kommer tit i klubben sammen med sin tvillingebror Nicolaj. De spiller "tyr" i gården, eller er bare sammen med vennerne.

Anna og Kit

Anna og Kit er veninder og mødes i klubben. Anna går i 9. klasse på Melby skole, mens Kit går på Enghaven. Klubben er et rigtig godt samlingssted på tværs af de forskellige skoletilbud i Halsnæs. 

Per og Camilla inviterer udskolingen i Klubcafé, rundt omkring på skolerne i Halsnæs.

De står klar til at fortælle alt om hvad der sker i klubben, hvorfor det er en god idé at være en del af et fællesskab, få nye relationer og skabe sig et netværk  og  de er så parate til at snakke om alle de  store og små spørgsmål, som typisk trænger sig på hos teenagere.

De kommer på din skole hver:

Mandag: Arresø Skole, afd. Magleblik

Tirsdag:  Frederiksværk Skole, afd. Enghaven

Onsdag: Frederiksværk Skole, afd. Melby

I cafeen

I Caféen kan du købe light sodavand, frugt og popcorn. Det er også her du ind imellem kan møde Per og Camilla, som ellers holder til på skolerne og i nærmiljøet "det offentlige rum". De er kendte ansigter gennem deres arbejde i Gadeteam og Klubcafé. Man kan altid tage fat i en af dem, hvis man har brug for nogen, at være fortrolig med og de kan svare på  alle spørgsmål - store som små.

Stjernerne

Stjernerne

Camilla og Lene har fortrolige samtaler med Stjernerne hver tirsdag kl. 16.00 - kl. 18.00

Stjernerne har en lille hytte ved klubben hvor vi mødes. Du behøver ikke at være en del af klubmiljøet for at komme her. Det er en lille gruppe piger som har det til fælles, at det for dem virker utrygt og skræmmende, at være en del af det store fællesskab. Her bliver du fuldt ud forstået og du møder andre i samme båd. Vi har kun én regel, som SKAL overholdes:

Alt hvad der bliver sagt i Stjernerne - blir´i Stjernerne!

Sport og leg

Sport og leg

Der er oplagt at bruge tid på boldspil i gården, hvor vi har basketballkurve og små fodboldsmål, men parken som ligger lige ved siden af bruges også til fx Dronningespil. Vi spiller kort og forskellige spil i cafeen. Det er planlagt at vi om onsdagen skal have tid i hallen, hvor der bliver mulighed for at dyrke sport og boldspil. Vi regner med at koble Patrik fra multisport på projektet. Han er super god til at sætte ting igang og ved alt om sport.

Gadeteam

Camilla og Per er fast gadeteam, som opsøger de steder og miljøer du færdes i, som ung i Halsnæs.

Gadeteamet er til for de unge og for at skabe trivsel og et trygt ungdomsliv. Vi vil have kontakt og føling med hvad der rør sig blandt unge. Derfor stiller vi spørgsmål som kan virke nærgående, vi blander os og vi bekymre os. Gadeteamet lytter til problemer, råder og vejleder og støtter i svære situationer. Vi har mulighed for en perlerække af tiltag som kan gøre ungelivet lettere for dig eller en du kender.

Gadeteamet er sammen med klubpersonalet synlige ved arrangementer i Halsnæs. Det kan være ved Havnefesten i Hundested eller Krudtværksfesten i Frederiksværk. De unge ved de altid kan komme til os, hvis de får brug for hjælp.

Klubambassadører

Det er de unges ungdomsklub og de skal selvfølgelig være en del af, at skabe rammerne i klubben. Du kan altid komme med nye ideer og ønsker til hvordan klubben skal være og hvad den skal kunne, men det er besluttet at sætte mere fokus på de unges medbestemmelse. I hulen har vi et hold af klubambassadører, som er med til at planlægge arrangementer og fester. Zenia indkalder til møde hvor der tages beslutninger og uddelegeres opgaver. Det er kun det du virkelig brænder for, som du behøver at deltage i.

Klubambassadørene har planer om at lave en special makeup-tøseaften og en rigtig tuff drengerøvs-aften. Det forudsætter at klubben udvider åbningstiden til, at holde åben om fredagen, de to aftener - og det gør vi gerne.

Kenneth til venstre i billedet og Mia til højre er begge klubambassadører og var med til at arrangere Neonfesten på Brandstationen. De lavede plakater, som blev hængt op på skolerne og i klubben og stod for udsmykning og andre praktiske ting, som at stå i baren og garderoben. Der blev leveret en fantastisk indsats og et stort arbejde, men det er de ikke skræmt af, de glæder sig til nye udfordringer og er klar når Zenia kalder til møde.

Junior Brandmand

Junior Brandmand

Kontakt Per hvis du vil have grunduddannelsen som Brandmand hos Frederikssund-Halsnæs Redningskorpsberedskab.

Når du er færdig med kurset, har du en grunduddannelse som brandmand, så du kan arbejde som frivillig brandmand når du er 16 år.

Du lærer at betjene brandslukningsmateriel, førstehjælp, slukke brande og meget meget mere. Det hele blandes selvfølgelig med masser af realistiske øvelser og spændende udfordringer. Endvidere kommer du på en masse besøg rundt om i Danmark for at se ”beredskabet”.

Fester og rejser

Vi har holdt nogle fantastiske fester i Gjethuset, men fremover skal de unge selv være med til at arrangere fester. Rammerne er endnu ikke fastlagt, men Brandstationen i Krudtværksområdet i Frederiksværk er et godt bud. Der vil løbende blive orienteret, så hold øje på Ungdomsskolens hjemmeside og i klubberne. 

Hvert år har vi planlagte rejser til bl.a. Lalandia, skitur til Kläppen i Sverige og ophold i vores hytte i Sverige.
Vi arrangerer også Tivolitur og Blå Mandag m.m.  

Se mere under rejser og fester

International Klasse

International Klasse

Lene inviterer unge fra International Klasse til at opsøge klubben

Det er en stor udfordring for unge flygtninge at være opsøgende i ungdomslivet. Dels på grund af sprogbarriere, men også på grund af kulturelle forskelle. Det er af stor betydning for trivsel og integration, at få unge flygtninge med i foreningslivet og ungdomsfællesskaber, hvor de møder danske værdier og normer. 

Læs mere om International Klasse

Ungdomsskolen

 

Undervisningstilbud

 

Tilmelding

 

Kalender